Shop forårsmode og få 50% - KUN I DAG!

Den perfekte numse sidder mellem ørerne …

Håber I har nydt påsken …

Jeg startede min skærtorsdag med at drikke sort kaffe og læse Berlingske Tidende, som jeg hver dag får leveret på dørmåtten på 4. sal.

Her faldt jeg over en artikel om 14 årige Victoria Garber som, gik det op for mig, er et Youtube fænomen og har over 130.000 følgere! BOM!

Well, i artiklen fortælle hun bla. om hvordan det er at være teenager (og pige) og siger blandt andet:

Alle mine veninder er også usikre på deres krop, og vi snakker helt vildt meget om kroppen:

‘Du har den flotteste krop.’ ‘Nej, det har du da!.’ 

Sådan kan den køre i timevis.

Grunden til, at piger er så usikre på deres krop og taler så meget om den, er fordi drengene er så optaget af den.

Mange af mine veninder træner fitness og laver squats. Man vil gerne have en markeret mave, en fast numse, og lårene skal ikke være for store.

Jeg kender nogen, der går ekstremt meget op i deres mad. De sidder og vejer den. Nogle tager en kur …’

‘Pyha, det lyder hårdt’, tænkte jeg da jeg havde læst artiklen og blev faktisk noget trist på pigernes vegne. Og jeg kom til at tænke på om ‘kravene’ har ændret sig siden jeg var teenager.

Det er en præmis at være usikker i teenagerne. Man går fra barn til ung voksen, får en seksualitet og kroppen ændres sig markant. Der sker MANGE ting på en gang og man vil gerne være attraktiv overfor det modsatte køn.

Sådan vil det altid være. Sådan har det altid været.

Jeg ville også gerne have en b-skål og former (fik a-skål og stort hår).

Men har det taget overhånd, fokuset på udseendet?

Fylder det for meget i dag p.g.a. af Facebook, Instagram, Snapchat hvor man hele tiden er eksponeret visuelt og det hele handler om at ‘tage sig ud’?

Når 13-14-årige piger ligefrem begynder at lave squat, for at få den perfekte stramme numse og vejer deres mad. Er det ikke to much? (Her hinkede jeg stadig, legede dåseskjul og spiste panerede svinekoteletter med flødestuvede porre, og anede ikke hvad hverken squat eller kalorier var).

Måske var jeg ‘barn’ lidt længere dengang, i de gode gamle dage, men har den kritiske indstilling til vores kvindekrop egentlig ændret sig til det bedre? (Læs: mindre kritisk)

NEJ.

Det forsætter ufortrødent hele livet igennem, kan jeg konstatere igennem min mange snakke med kvinder i alle aldre. (Se bare på udsendelsen på DR om Petra).

Kvinder bliver ved at tale ned til sig selv og er især kritiske, når det kommer til deres udseende.

Jeg arbejder selv i en alder af 50+ med den kritiske stemme, der indimellem dukker op, sammen med nye rynker og grå hår, som jeg ikke synes jeg havde dagen før.

Og det undre mig selv, at det stadig har så stor betydning – udseenet. At jeg tager det som et kompliment at folk tror jeg er 10 år yngre end jeg er. Og hvorfor er det egentligt et plus at se yngre ud end man er?

Hvis ‘skyld’ er det, at det er sådan?

Min egen?

Samfundets?

Mændene?

Der er sku noget at arbejde med her. Noget at gøre op med. Noget der skal gøres bedre.

Tænk alt den energi der vil blive frigjort, når vi slipper alle de negative overbesvisninger og bare accepterer os selv præcis som vi er.

Vejen til den perfekte numse, sidder mellem ørerne
Så kære søde, dejlige Victoria og dine veninder, jeg håber og ønsker for jer, at når I når min alder (og gerne meget før), at I har fundet fred og power i at se ud nøjagtig som I gør, på hver jeres måde.

Apropos, i denne episode af inPowerTV, hvor jeg bliver interviewet af Josefine Cambell, fortæller jeg om hvordan jeg selv fortrækker at arbejde med accept i stedet for at lave om på mig selv.

 

videoforside-m-josefine-cambell

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shop forårsmode og få 50% - KUN I DAG!